Øreakupunktur ?? Man skal høre meget før ørerne falder af

van gogh maske

På en ortopædkirurgisk afdeling i Danmark går man all in m.h.t. at inddrage alternativ behandling. Har man eksempelvis bulder med knæet kan man blive behandlet med øreakupunktur, akupressur eller lysbehandling.

afdelingens hjemmeside står der:

Her i afdelingen har alle sygeplejersker samt en social og sundhedsassistent deltaget og bestået akupunktur/akupressur kursus, som blev varetaget af RAB behandlere (RAB står for registreret alternativ behandler). Her har vi fået speciel undervisning i akupunktur, akupressur samt lys behandling…

Lysbehandling betyder her belysning af akupunkturpunkter i øret med en (dyr) lygte.

Opfindelse af øreakupunktur

Øreakupunktur blev opfundet i 1950’erne af en mand ved navn Paul Nogier. Han observerede, at patienter som blev brændemærket i ørerne rapporterede, at deres rygsmerter forsvandt. Ud fra dette fantaserede han sig til, at øret ligner et sammenkrøbet foster, hvor hovedet vender nedad. Og han fantaserede sig til, at påvirkning af punkter i øret ville påvirke de anatomiske lokalisationer i kroppen som afbilledes i dette foster.

Beskrivelsen af hvordan han fastlagde punkterne som spejler organerne illustrerer hvor fantasifuldt et behandlingssystem, der er tale om. Han havde suggereret sig selv (og et par kolleger) til, at håndledspulsen ændrer karakter (ikke bare antal slag per minut) når et øreakupunkturpunkt stimuleres. For at fastlægge hvilke punkter, som spejler hvilke organer krævedes 3 ampuller indeholdende en homøopatisk præparation af det organ hvis punkt(er) skulle identificeres, en forsøgsperson/patient samt 3 læger.

Ganske kort fremstilles en homøopatisk præparation af et fast stof ved, at udgangsstoffet (her et organ – f.eks. en nyre) knuses/moses og blandes sammen med laktose. Dette opløses i vand eller alkohol. Opløsningen undergår herefter en serie fortyndinger med kraftig omrystning mellem fortyndingerne. Det færdige præparat er ofte så kraftigt fortyndet, at der ikke er et eneste molekyle tilbage af udgangsstoffet.

Et ampul blev anbragt på forsøgspersonens pande, et ampul blev holdt i hånden af forsøgspersonen, og en af de tre læger brugte det sidste ampul til at berøre forskellige punkter i øret. De to øvrige læger undersøgte pulsen på henholdsvis højre og venstre side. Et punkt var fundet når en af lægerne kunne annoncere, at pulsen skiftede karakter ved berøring af et punkt med sådan et glasampul.

Ræsonnementet bag denne fremgangsmåde var, at et sådant glasampul anbragt på forsøgspersonen over nøglebensniveau vil dæmpe reaktionen, mens et ampul anbragt under nøglebensniveau (f.eks. i hånden) vil forstærke reaktionen. Det autonome nervesystem forvirres når ampuller findes på begge sider af nøglebenet. Kun når det øverste ampul berører ”spejlingspunktet” vil pulsændringerne blive fremkaldt. Prøv ikke at forstå ovenstående forklaring. Det er fri fantasi/pseudovidenskab.

Der findes flere øreakupunktur-systemer

Der er sidenhen opfundet andre øreakupunktursystemer. Nogle punkter er overensstemmende – Andre er det ikke. Øreakupunktursystemet NADA benytter sig eksempelvis kun af 5 punkter. Nogle har forsøgt sig med at karakterisere det mikroskopiske udseende af akupunkturpunkter. Man har således påstået, at punkterne er relateret til neurovaksulære komplekser (Det påstås bl.a. i en dansk lærebog om NADA), mastcelleansamlinger, nervender, mm.

Nålefri øreakupunktur
Som det bl.a. fremgår af den ortopædkirurgiske afdelings hjemmeside, kan akupunkturpunkterne stimuleres på andre måder end ved at stikke nåle i dem. Man kan nøjes med trykke på punkterne (akupressur) eller belyse dem med en (dyr) lygte.  Vi har altså at gøre med et fantasibaseret behandlingsprincip, som kan udføres v.h.a. så forskelligartede metoder som nålestik, fysisk trykpåvirkning samt belysning (med en dyr lygte).

Øreakupunktur (NADA) til misbrugsbehandling i Danmark

Det er ikke kun den pågældende ortopædkirurgiske afdeling som er hoppet med på ideen. I Region Midt er det et fasttømret tilbud til patienter i misbrugsbehandling. På et behandlingscenter i Region Hovedstaden er man angiveligt gået et skridt videre, idet man i praksis har gjort behandlingen obligatorisk. Ifølge journalist Arne Notkin beskriver en patient i misbrugsbehandling, som han har kendt gennem mange år at:

 …man skulle som patient sidde med nåle i ørerne på en fælles stue. Hvis man nægtede, kunne man ikke få anden hjælp. Man skulle “samarbejde”.

Hvis man vil udsætte patienter for en obligatorisk behandling uden biologisk plausibilitet bør man sikre sig, at der i det mindste er overbevisende evidens for, at det alligevel virker. Det hævdes i ovennævnte danske lærebog, at den evidens findes. Men det er jeg nu ikke helt overbevist om er rigtigt.

Hvad siger evidensen om effekt af NADA i misbrugsbehandling?
Man kan sagtens finde undersøgelser, som finder at det virker (Nogle af disse er omtalt i den danske NADA-lærebog). Og man kan ligeledes sagtens finde undersøgelser, som siger at det ikke virker (Ingen af disse er omtalt i den danske NADA-lærebog).

Hvis man skal danne sig et overblik over hvad den samlede evidens siger, skal man lave en såkaldt systematisk oversigt. Lidt forenklet skal man samle alle forsøgsresultater, vurdere risiko for fejlslutning af de enkelte undersøgelser og sammenfatte det hele.

Nogle tilhængere/udøvere fremhæver denne oversigt som dokumentation for, at NADA virker. Men Dokumentationen er virkelig ikke særlig god. Der er f.eks. dette lodtrækningsforsøg. Her ville man undersøge om NADA har effekt på kokainmisbrug. Man sammenlignede effekten hos de som fik NADA med effekt hos patienter, som i stedet blev behandlet med indstik udenfor akupunkturpunkterne eller afslapning. De som fik NADA havde statistisk signifikant lavere indhold af kokain i urinprøver. Men 66% af patienterne i NADA-gruppen sprang fra inden forsøgets afslutning. Tilsvarende for placeboakupunktur og afslapnings grupperne sprang 47% hhv. 19% fra.

Det er ikke en ligegyldig detalje. En oplagt mulig forklaring på at man springer fra et sådan et forsøg er, at det simpelthen ikke virker. Et frafald på 66% er alt for stort til, at man kan opfatte effekten hos de der gennemførte som værende informativ.

Undersøgelsen er den bedst gennemførte, som er rapporteret i oversigten, og er således slet ikke god nok til at dokumentere, at der er en reel effekt. Den medtager også resultater af pilotforsøg som viste lovende resultater. Det er sådan set OK. Men det er problematisk, at den udelader de opfølgende større undersøgelser, som fandt at de lovende resultater fra pilotforsøgene udeblev.

Hvad fortæller den samlede eksisterende forskning?

Søger man i databaser over lægefaglige videnskabelige artikler – F.eks. PubMed, kan man sagtens finde frem til undersøgelser, som viser at øreakupunktur virker. Og man kan sagtens finde frem til undersøgelser, som finder at øreakupunktur ikke virker (Typisk formuleret, at man ikke kan påvise, at det virker).

Og det er ikke nødvendigvis dårlig videnskab, som finder effekt af virkningsløse behandlinger. Det kan også ske ved statistiske tilfældigheder. Og tilsvarende kan det også være et resultat af tilfældigheder, at undersøgelser ikke finder effekt af virksomme behandlinger. Skal man vurdere om en behandling virker bør man derfor gennemgå al tilgængelig forskning på området.

Man skal altså undersøge hvad resultaterne af de tilgængelige undersøgelser viste og sammenholde det med kvaliteten af undersøgelserne samt behandlingsformens plausibilitet. Generelt er de eksisterende undersøgelser af øreakupunktur kvalitetsmæssigt i den lavere ende.

Cochrane-samarbejdet er en meget anerkendte kilde til sammenfatning af forskningsresultater. Grupper tilknyttet Cochrane samarbejdet indsamler systematisk publiceret såvel som upubliceret forskning m.h.p. besvarelse af den type spørgsmål vi interesserer os for her. Og de offentliggør deres fund i systematiske oversigtsartikler. Det sker dog undertiden, at oversigterne er fejlbehæftede, men i det store hele er de en god kilde. Der findes også glimrende oversigter, som er udarbejdet uafhængigt af Cochrane samarbejdet, men som følger de samme principper.

Da det især er indenfor misbrugsbehandling at øreakupunktur anvendes indenfor det offentlige sundhedsvæsen vil det være på sin plads at se lidt detaljeret på, hvad den samlede evidens egentlig viser der.

Evidens vdr. øreakupunktur til misbrugsbehandling:

  1. Cochrane: Auricular acupuncture for cocaine dependence .Der analyseres i alt 7 undersøgelser med tilsammen 1.433 patienter, som opfyldt kriterierne for at indgå i oversigten. Der kunne ikke påvises gavnlig effekt mod kokainafhængighed.
  2. Harm Reduction Journal: Efficacy of acupuncture for cocaine dependence: a systematic review & meta-analysis. To af forfatterne er tilknyttet Canadian College of Naturopathic Medicine. Intistutionen afholder flere kurser i akupunktur, og kan således ikke med rimelighed antages at have forudfattede meninger mod behandlingsformen.Oversigten er en analyse af 9 forsøg med i alt 1747 patienter. Behandlingsformerne omfattede såvel NADA som andre akupunkturformer. Heller ikke denne analyse kunne påvise effekt mod afhængighed.
  3. The Journal of Alternative and Complementary medicine: Auricular Acupuncture in the Treatment of Cocaine/Crack Abuse: A Review of the Ef ficacy, the Use of the National Acupuncture Detoxification Association Protocol, and the Selection of Sham Points,Her er der tale om et tidsskrift, som I den grad er positivt stemt overfor for alternative behandlingsformer bragte denne analyse. Her indgik 6 forsøg med NADA med et uoplyst antal forsøgsdeltagere. Igen kunne man ikke påvise nogen specifik gavnlig effekt af NADA.

Tilsvarende resultater findes ved behandlingsforsøg rettet mod andre former for misbrug. F.eks. opioid (heroin , morfin) misbrug:

  1. ) Denne analyse offentliggjort i The American Journal on Addictions omfattede 4 forsøg med i alt 350 deltagere. Der kunne ikke påvises effekt.
  2. En analyse offentliggjort i Journal of Substance Abuse Treatment er det desværre ikke frit tilgængeligt. Men forfatterne sammenfatter resultatet således:

    When well-designed clinical trials (randomized, controlled, single-blind methodologies) were used, there was no significant evidence for acupuncture being a more effective treatment than controls.

  3. Tidsskriftet Evidence based Complimenteary and Alternative Medicine er positivt stemt overfor alternative behandling, og offentliggjorde en systematisk overtsigtsartikel med titlen Acupuncture for the Treatment of Opiate Addiction. Heller ikke denne kunne påvise en specifik af øreakupunktur eller andre akupunkturformer.

Evidens vedrørende øreakupunktur til behandling af andre tilstande

Mange undersøgelser handler om smertetilstande. Cochrane Instituttet har lavet en oversigt over effekt af øreakupunktur ved cancerrelaterede smerter. De kunne ikke påvise specifik effekt af øreakupunktur. Der er heller ikke overbevisende specifik effekt af akupunktur – inklusive øreakupunktur mod skuldersmerter.

Sammenfatning 

Øreakupunktur er ikke baseret på viden fra anatomi og fysiologi. Og Nogiers kortlægning af akupunkturpunkter som ovenfor beskrevet er rendyrket pseudovidenskab.

Resultaterne af de bedste kontrollerede forsøg understøtter ikke, at den effekt som opleves af patienter (og behandlere) er mere end en placeboeffekt.

Udstrakt brug af øreakupunktur i sundhedsvæsnet må betegnes som uetisk, da en påstand om, at placebobehandling har specifikke effekter er at tale usandt for patienten – Og det ændres ikke ved, at behandleren selv tror på det. Især er det problematisk at afskære patienter med misbrugsproblemer fra anden behandling begrundet i manglende samarbejde.

Akupunktur er ikke en flere tusinde år gammel kinesisk behandlingsform

Næsten identiske udgaver af denne artikel er tidligere bragt på Ugeskriftet.dk og Sundhedspolitisktidsskrift.dk

I starten af 2018 blev der udarbejdet et lovforslag om at forbyde ikke-læger at udføre akupunktur mod brystkassen. Alt tegnede til, at lovforslaget ville blive vedtaget, idet både regeringspartierne og Socialdemokratiet var tilhængere.

Lovforslaget var foranlediget af en række sager, hvor akupunktur på brystkassen forårsagede sammenklappede lunger, heraf et tilfælde med dødelig udgang. Dette tilfælde har været omtalt i dagspressen. Her var der tale om, at en RAB-registreret akupunktør ville behandle patientens hikke vha. akupunktur på brystkassen.

Det blev taget af bordet fordi man ved nærmere eftertanke (og efter høringssvar) fandt, at dette ville indebære ”stor indskrænkning af akupunktørernes erhvervsmuligheder”.

I stedet blev der udarbejdet et nyt lovforslag, som stiller krav om uddannelse hvis en alternativ behandler vil behandle med nåleakupunktur på brystkassen. Mere specifikt et krav om ”kursus i at forebygge, erkende og håndtere skader på lungerne efter nåleakupunktur på brystkassen”. Fristen for indsendelse af høringssvar til dette lovforslag udløb den 3. december.

Akupunktur har mange tilhængere og udøvere. Ikke kun blandt alternative behandlere og læger som lige så godt kunne kalde sig alternative behandlere. Også læger, hvor man med rette i øvrigt kan have fuld tillid til deres faglige dømmekraft. Sygesikring Danmark yder tilskud til behandling med akupunktur.

Jeg har også selv en gang vurderet, at der var tale om en plausibel alternativ behandlingsform. Jeg havde svært ved at tro på meridianer og det stod ikke klart hvad akupunkturpunkterne anatomisk kunne repræsentere. Men jeg var ikke afvisende overfor den tanke, at stik med nåle kunne fremkalde en potentielt gavnlig virkning i kroppen.  

Så jeg synes egentligt ikke, at det er så mærkeligt, at mange politikere er overbeviste om akupunkturbehandlings relevans.

Grundideen i akupunktur er, at der eksisterer en mystisk energi (qi), som strømmer i særlige baner (meridianer). Sygdom skyldes blokering af ”qi”. Denne blokering kan ophæves ved at stikke nåle i særlige akupunkturpunkter.

AKUPUNKTUR ER IKKE EN FLERE TUSINDE ÅR GAMMEL KINESISK BEHANDLINGSMETODE

Et af de sejlivede argumenter for at man skal tage akupunktur til sig går på, at det er en kinesisk behandlingsform, som er flere tusinde år gammel. Det er ikke korrekt. Man kender ganske vist til behandling i Kina med nåle fra ca. 90 f.Kr. Men skrifterne beskriver ikke meridianer, men blodkar. Den teknologi der skal til for at fremstille nåle, som er tynde nok til at akupunktur som vi kender det kan udføres, er kun cirka 400 år gammel. De nåle/lancetter man har fundet blev brugt til åreladning og udtømning af bylder. Sådanne ideer var kendt/anvendt i Grækenland flere hundrede år før det kan spores i Kina. Historikere vurderer, at disse behandlingsideer kom til Kina fra Grækenland via handelsruterne.

De første beretninger i Europa om kinesisk medicin er fra 1300-tallet, og er uden omtale af akupunktur. Vi skal helt frem til 1680, før vi i Europa hører om noget, som minder om akupunktur. Der beskrives indsættelse af nåle i skalpen eller (huden over) livmoderen, som forbliver der under 30 vejrtrækninger.

Der er beretninger om noget der minder om akupunktur i Europa. Men helt frem til starten af 1900-tallet blev det praktiseret uden hensyntagen til akupunkturpunkter og meridianer. På det tidspunkt indsatte man nåle nær smertelokalisationer. Vi skal helt frem til 1939 før meridianer omtales og qi beskrives som en energiform. Og det var ikke af en kineser, men en fransk diplomat – udstationeret i Kina – ved navn Georges Soulie de Morant.

Også øreakupunktur er af nyere fransk oprindelse. Det blev opfundet i 1957 af en enkelt franskmand ved navn Paul Nogier. Han syntes at øret ligner et sammenkrøbet foster, og overbeviste sig selv om, at punkter på øret svarer til bestemte lokalisationer i kroppen jf. dette.

AKUPUNKTURPUNKTER OG MERIDIANER ER IKKE ANATOMISKE STRUKTURER

I klassisk akupunktur arbejder man med 365 punkter. Forestillingen om disse var ikke baseret på anatomisk forståelse, men på kosmologi. Hvert punkt svarede til en dag i året, og derfor var antallet 365. Dertil kommer, at der er eksisterer mange andre akupunktursystemer med egne akupunkturpunkter, som langtfra altid er sammenfaldende. Sammenlagt er der omkring 2000 punkter, som indgår i et eller andet akupunktursystem.

Der foreligger ikke kontrollerede undersøgelser, som bekræfter at stimulation af hver af disse 2000 punkter fører til specifikke effekter i specifikke lokalisationer. Men der foreligger talrige undersøgelser af mulige akupunkturpunkter. Resultaterne heraf er inkonsistente og ikke-reproducerbare. Teorier om, at akupunkturpunkterne er relaterede til nerveender, neurovaskulære bundter, trigger punkter mm. har ikke kunnet bekræftes.

Tilsvarende gælder det for meridianer, at der er variation i såvel antal (mellem 9 og 36) som lokalisation. Forsøg med målinger af elektrisk modstand, radiotracere, termografi, ultralyd og meget andet har ikke været i stand til at påvise meridianers eksistens.

Akupunktur på dyr er også en opfindelse fra det 20. århundrede. Man har simpelthen blot overført et system fra mennesker til dyr. En hest har således en galdeblæremeridian selvom den ikke har en galdeblære.

Medstifter af det britiske akupunkturselskab Felix Mann har selv konkluderet, at akupunkturpunkter og meridianer ikke eksisterer i den virkelige verden.

NÅLE ER IKKE NØDVENDIGE FOR AT STIMULERE ”AKUPUNKTURPUNKTER”

Alternative behandlere anvender mange forskellige metoder til at påvirke akupunkturpunkterne. Anvendelse af strøm er udbredt – Såvel med som uden nåle. Det kan diskuteres, om denne behandlingsform egentlig er akupunktur eller om det rettelig bør kaldes transdermal elektrisk nervesimulation (TENS). Der er også andre mere eksotiske metoder som f.eks. afbrænding af bynke over akupunkturpunkterne (Moxibustion), vakuum (Cupping – med og uden ridser i huden), lys, lyd og massage. Alt sammen metoder, som ifølge udøverne er lige så virksomme som nåleakupunktur.

AKUPUNKTUR ER VIDENSKABELIGT GENNEMUNDERSØGT

Selvom forestillingerne om akupunkturpunkter og meridianer må forkastes fra et videnskabeligt synspunkt, så melder spørgsmålet sig om det mon virker alligevel? Såvel behandlere som patienter melder om gode erfaringer. Intuitivt kan man ikke afvise, at stik med nåle kan have en fysiologisk effekt. En søgning på Pubmed efter kliniske undersøgelser af akupunktur på mennesker fremfinder i skrivende stund 4903 referencer. Der foreligger undersøgelser af akupunkturs effekt på talrige tilstande. Nogle undersøgelser finder en gavnlig effekt, mens andre ikke påviser nogen effekt.

Selv systematiske reviews kommer frem til modstridende konklusioner. I dette systematiske reviews af systematiske reviews fandt man, at de eneste tilstande de systematiske reviews er nogenlunde konsistente m.h.t. positiv effekt ved akupunktur er postoperativ kvalme/opkast samt visse smertetilstande (men ikke andre). Og selv der afviger effekten ikke sikkert fra placeboeffekten.

Det er ikke helt ligetil at lave blindet placeboforskning af akupunktur. Som placebo kan man f.eks. anvende stik i andre lokalisationer end de ”relevante” akupunkturpunkter. Man kan undlade at stikke gennem huden, f.eks. ved hjælp af en særlig placebo-akupunkturnål, hvor nålen trækkes ind i et hylster. Berøring med en tandstikker har også været anvendt som placebo. I et nyligt forsøg var patienterne anbragt i en MR-scanner. Her indebar placeboakupunkturen ingen berøring overhovedet. Forsøgspersonerne kunne se en skærm, som tilsyneladende viste at de blev stukket med nålene, og behandleren udførte de samme håndbevægelser.

Uanset hvilken placebometode som vælges vil behandleren ikke være blindet, og kan evt. signalere dette til forsøgspersonen. Derfor bør man ved akupunkturforsøg spørge forsøgspersonen, om vedkommende tror der er givet rigtig behandling, placebobehandling, eller om vedkommende er i tvivl. Det har man gjort ved talrige akupunkturforsøg. Selvom der ikke er forskel i effekt mellem placebo- og rigtig akupunktur, så er der påvist forskelle i effekt mellem de som tror de har fået akupunktur, og de som tror de har fået placebo. Der er ikke effekt af akupunktur, hvis man tror man har fået placebo, og der er effekt af placebo hvis man tror man har fået akupunktur.

Også nogle udøvere af akupunktur har indset, at der ikke er nogen målbar forskel mellem rigtig akupunktur og placebo. Men det kan man skrive sig ud af, ved at postulere at placebo i virkeligheden er en aktiv behandling. Og man kan overbevise såvel reviewere som redaktører. Her er en artikel fra Alimentary Pharmacology and Therapeutics, hvor der står: 

” We did not add a sham acupuncture arm to this study because of the increasing recognition in the acupuncture literature that superficial (needling of the skin), sham (needling of non‐acupuncture points) and placebo (needling with blunt tip that does not penetrate the skin) acupuncture also provide an active therapeutic effect.”

Dette understøtter egentligt som ovenfor anført, at nåle ikke er nødvendige for at give akupunkturbehandling.

AKUPUNKTUR OG ENDORFINER

Det anføres undertiden, at forsøg har vist, at akupunkturbehandling stimulerer produktion af endorfiner. Og at dette dokumenterer at akupunktur har en specifik virkning.

Men sagen er den, at placebopiller også stimulerer produktionen af endorfiner. Så ikke blot ligner akupunktur en placebobehandling. Det har samme virkningsmekanisme som placebobehandling.

Også hos dyr kan man stimulere produktionen af endorfiner uden brug af nåle. F.eks. er det at smide med en pind fuldt tilstrækkeligt til at stimulere endorfinproduktion hos en hund.

NÅLEAKUPUNKTUR ER IKKE UDEN RISIKO FOR BIVIRKNINGER

Akupunktører er ikke forpligtede til at indberette bivirkninger, og Styrelsen for Patientsikkerhed modtager ikke klager over akupunktører, som ikke er autoriserede sundhedspersoner. Det er en del af RAB-ordningen, at de alternative behandleres brancheforeninger selv står for al klagebehandling. Og det kan være særdeles besværligt at finde frem til klageproceduren. Og man kan ikke forvente, at klagebehandlingen er uvildig.

Min fornemmelse af bivirkninger ved akupunktur er underrapporteret styrkes ved en personlig meddelelse om, at en enkelt afdeling oplever mindst et tilfælde af sammenklappede lunger om året som følge af akupunktur. Og at ikke alle tilfælde indberettes.

Heller ikke den videnskabelige litteratur rapporterer systematisk om bivirkninger. Her er et systematisk review omfattende 57 systematiske reviews af undersøgelser af akupunktur mod smerter samt bivirkninger til behandlingen. M.h.t. bivirkninger var der rapporteret i alt 95 bivirkninger – Heraf 5 med dødelig udgang. Den hyppigste bivirkning var infektion (38 tilfælde). I 42 tilfælde rapporteredes om skader på organer – for hovedpartens vedkommende i form af sammenklappede lunger.

En tysk opgørelse omfattende 229230 patienter behandlet med akupunktur fandt, at 8,6% af patienterne oplevede bivirkninger. 2,2% oplevede behandlingskrævende bivirkninger. Der var ikke rapporteret dødsfald i opgørelsen.

At der er også er risici ved mange typer af konventionel behandling er ikke i sig selv et argument for at acceptere risiko for sammenklappede lunger ved nåleakupunktur på brystkassen. Man bør også tage hensyn til den mulige gavnlige effekt. Og vurdering heraf bør udføres på grundlag af den videnskabelige evidens. Med hensyn til behandling af hikke med nåleakupunktur er den videnskabelige dokumentation af effekt utilstrækkelig.  

DET KORTE AF DET LANGE Akupunktur er ikke en flere tusinde år gammel behandlingsform. Ideerne som ligger til grund for behandling med nåle er muligvis ikke engang af kinesisk oprindelse. Akupunktur er ikke baseret på videnskab, men på fantasier omkring ikke-påviselige punkter langs ikke påviselige meridianer. Mange akupunkturvarianter bruger ikke nåle. Set fra en patientsikkerhedsmæssig synsvinkel er det videnskabelige grundlag for svagt til, at nåleakupunktur på brystkassen kan anbefales mod hikke eller andre tilstande.