Øreakupunktur ?? Man skal høre meget før ørerne falder af

På en ortopædkirurgisk afdeling i Danmark går man all in m.h.t. at inddrage alternativ behandling. Har man eksempelvis bulder med knæet kan man blive behandlet med øreakupunktur, akupressur eller lysbehandling.

På afdelingens hjemmeside står der:

Her i afdelingen har alle sygeplejersker samt en social og sundhedsassistent deltaget og bestået akupunktur/akupressur kursus, som blev varetaget af RAB behandlere (RAB står for registreret alternativ behandler). Her har vi fået speciel undervisning i akupunktur, akupressur samt lys behandling…

Lysbehandling betyder her belysning af akupunkturpunkter i øret med en (dyr) lygte.

Opfindelse af øreakupunktur

Øreakupunktur blev opfundet i 1950’erne af en mand ved navn Paul Nogier. Han observerede, at patienter som blev brændemærket i ørerne rapporterede, at deres rygsmerter forsvandt. Ud fra dette fantaserede han sig til, at øret ligner et sammenkrøbet foster, hvor hovedet vender nedad. Og han fantaserede sig til, at påvirkning af punkter i øret ville påvirke de anatomiske lokalisationer i kroppen som afbilledes i dette foster.

Beskrivelsen af hvordan han fastlagde punkterne som spejler organerne illustrerer hvor fantasifuldt et behandlingssystem, der er tale om. Han havde suggereret sig selv (og et par kolleger) til, at håndledspulsen ændrer karakter (ikke bare antal slag per minut) når et øreakupunkturpunkt stimuleres. For at fastlægge hvilke punkter, som spejler hvilke organer krævedes 3 ampuller indeholdende en homøopatisk præparation af det organ hvis punkt(er) skulle identificeres, en forsøgsperson/patient samt 3 læger.

Ganske kort fremstilles en homøopatisk præparation af et fast stof ved, at udgangsstoffet (her et organ – f.eks. en nyre) knuses/moses og blandes sammen med laktose. Dette opløses i vand eller alkohol. Opløsningen undergår herefter en serie fortyndinger med kraftig omrystning mellem fortyndingerne. Det færdige præparat er ofte så kraftigt fortyndet, at der ikke er et eneste molekyle tilbage af udgangsstoffet.

Et ampul blev anbragt på forsøgspersonens pande, et ampul blev holdt i hånden af forsøgspersonen, og en af de tre læger brugte det sidste ampul til at berøre forskellige punkter i øret. De to øvrige læger undersøgte pulsen på henholdsvis højre og venstre side. Et punkt var fundet når en af lægerne kunne annoncere, at pulsen skiftede karakter ved berøring af et punkt med sådan et glasampul.

Ræsonnementet bag denne fremgangsmåde var, at et sådant glasampul anbragt på forsøgspersonen over nøglebensniveau vil dæmpe reaktionen, mens et ampul anbragt under nøglebensniveau (f.eks. i hånden) vil forstærke reaktionen. Det autonome nervesystem forvirres når ampuller findes på begge sider af nøglebenet. Kun når det øverste ampul berører ”spejlingspunktet” vil pulsændringerne blive fremkaldt. Prøv ikke at forstå ovenstående forklaring. Det er fri fantasi/pseudovidenskab.

Der findes flere øreakupunktur-systemer

Der er sidenhen opfundet andre øreakupunktursystemer. Nogle punkter er overensstemmende – Andre er det ikke. Øreakupunktursystemet NADA benytter sig eksempelvis kun af 5 punkter. Nogle har forsøgt sig med at karakterisere det mikroskopiske udseende af akupunkturpunkter. Man har således påstået, at punkterne er relateret til neurovaksulære komplekser (Det påstås bl.a. i en dansk lærebog om NADA), mastcelleansamlinger, nervender, mm.

Nålefri øreakupunktur
Som det bl.a. fremgår af den ortopædkirurgiske afdelings hjemmeside, kan akupunkturpunkterne stimuleres på andre måder end ved at stikke nåle i dem. Man kan nøjes med trykke på punkterne (akupressur) eller belyse dem med en (dyr) lygte.  Vi har altså at gøre med et fantasibaseret behandlingsprincip, som kan udføres v.h.a. så forskelligartede metoder som nålestik, fysisk trykpåvirkning samt belysning (med en dyr lygte).

Øreakupunktur (NADA) til misbrugsbehandling i Danmark

Det er ikke kun den pågældende ortopædkirurgiske afdeling som er hoppet med på ideen. I Region Midt er det et fasttømret tilbud til patienter i misbrugsbehandling. På et behandlingscenter i Region Hovedstaden er man angiveligt gået et skridt videre, idet man i praksis har gjort behandlingen obligatorisk. Ifølge journalist Arne Notkin beskriver en patient i misbrugsbehandling, som han har kendt gennem mange år at:

 …man skulle som patient sidde med nåle i ørerne på en fælles stue. Hvis man nægtede, kunne man ikke få anden hjælp. Man skulle “samarbejde”.

Hvis man vil udsætte patienter for en obligatorisk behandling uden biologisk plausibilitet bør man sikre sig, at der i det mindste er overbevisende evidens for, at det alligevel virker. Det hævdes i ovennævnte danske lærebog, at den evidens findes. Men det er jeg nu ikke helt overbevist om er rigtigt.

Hvad siger evidensen om effekt af NADA i misbrugsbehandling?
Man kan sagtens finde undersøgelser, som finder at det virker (Nogle af disse er omtalt i den danske NADA-lærebog). Og man kan ligeledes sagtens finde undersøgelser, som siger at det ikke virker (Ingen af disse er omtalt i den danske NADA-lærebog).

Hvis man skal danne sig et overblik over hvad den samlede evidens siger, skal man lave en såkaldt systematisk oversigt. Lidt forenklet skal man samle alle forsøgsresultater, vurdere risiko for fejlslutning af de enkelte undersøgelser og sammenfatte det hele.

Nogle tilhængere/udøvere fremhæver denne oversigt som dokumentation for, at NADA virker. Men Dokumentationen er virkelig ikke særlig god. Der er f.eks. dette lodtrækningsforsøg. Her ville man undersøge om NADA har effekt på kokainmisbrug. Man sammenlignede effekten hos de som fik NADA med effekt hos patienter, som i stedet blev behandlet med indstik udenfor akupunkturpunkterne eller afslapning. De som fik NADA havde statistisk signifikant lavere indhold af kokain i urinprøver. Men 66% af patienterne i NADA-gruppen sprang fra inden forsøgets afslutning. Tilsvarende for placeboakupunktur og afslapnings grupperne sprang 47% hhv. 19% fra.

Det er ikke en ligegyldig detalje. En oplagt mulig forklaring på at man springer fra et sådan et forsøg er, at det simpelthen ikke virker. Et frafald på 66% er alt for stort til, at man kan opfatte effekten hos de der gennemførte som værende informativ.

Undersøgelsen er den bedst gennemførte, som er rapporteret i oversigten, og er således slet ikke god nok til at dokumentere, at der er en reel effekt. Den medtager også resultater af pilotforsøg som viste lovende resultater. Det er sådan set OK. Men det er problematisk, at den udelader de opfølgende større undersøgelser, som fandt at de lovende resultater fra pilotforsøgene udeblev.

Hvad fortæller den samlede eksisterende forskning?

Søger man i databaser over lægefaglige videnskabelige artikler – F.eks. PubMed, kan man sagtens finde frem til undersøgelser, som viser at øreakupunktur virker. Og man kan sagtens finde frem til undersøgelser, som finder at øreakupunktur ikke virker (Typisk formuleret, at man ikke kan påvise, at det virker).

Og det er ikke nødvendigvis dårlig videnskab, som finder effekt af virkningsløse behandlinger. Det kan også ske ved statistiske tilfældigheder. Og tilsvarende kan det også være et resultat af tilfældigheder, at undersøgelser ikke finder effekt af virksomme behandlinger. Skal man vurdere om en behandling virker bør man derfor gennemgå al tilgængelig forskning på området.

Man skal altså undersøge hvad resultaterne af de tilgængelige undersøgelser viste og sammenholde det med kvaliteten af undersøgelserne samt behandlingsformens plausibilitet. Generelt er de eksisterende undersøgelser af øreakupunktur kvalitetsmæssigt i den lavere ende.

Cochrane-samarbejdet er en meget anerkendte kilde til sammenfatning af forskningsresultater. Grupper tilknyttet Cochrane samarbejdet indsamler systematisk publiceret såvel som upubliceret forskning m.h.p. besvarelse af den type spørgsmål vi interesserer os for her. Og de offentliggør deres fund i systematiske oversigtsartikler. Det sker dog undertiden, at oversigterne er fejlbehæftede, men i det store hele er de en god kilde. Der findes også glimrende oversigter, som er udarbejdet uafhængigt af Cochrane samarbejdet, men som følger de samme principper.

Da det især er indenfor misbrugsbehandling at øreakupunktur anvendes indenfor det offentlige sundhedsvæsen vil det være på sin plads at se lidt detaljeret på, hvad den samlede evidens egentlig viser der.

Evidens vdr. øreakupunktur til misbrugsbehandling:

1. Cochrane: Auricular acupuncture for cocaine dependence .Der analyseres i alt 7 undersøgelser med tilsammen 1.433 patienter, som opfyldt kriterierne for at indgå i oversigten. Der kunne ikke påvises gavnlig effekt mod kokainafhængighed.
2. Harm Reduction Journal: Efficacy of acupuncture for cocaine dependence: a systematic review & meta-analysis. To af forfatterne er tilknyttet Canadian College of Naturopathic Medicine. Intistutionen afholder flere kurser i akupunktur, og kan således ikke med rimelighed antages at have forudfattede meninger mod behandlingsformen.Oversigten er en analyse af 9 forsøg med i alt 1747 patienter. Behandlingsformerne omfattede såvel NADA som andre akupunkturformer. Heller ikke denne analyse kunne påvise effekt mod afhængighed.
3. The Journal of Alternative and Complementary medicine: Auricular Acupuncture in the Treatment of Cocaine/Crack Abuse: A Review of the Ef ficacy, the Use of the National Acupuncture Detoxification Association Protocol, and the Selection of Sham Points. Her er der tale om et tidsskrift, som I den grad er positivt stemt overfor for alternative behandlingsformer bragte denne analyse. Her indgik 6 forsøg med NADA med et uoplyst antal forsøgsdeltagere. Igen kunne man ikke påvise nogen specifik gavnlig effekt af NADA.
   

Tilsvarende resultater findes ved behandlingsforsøg rettet mod andre former for misbrug. F.eks. opioid (heroin , morfin) misbrug:

1. ) Denne analyse offentliggjort i The American Journal on Addictions omfattede 4 forsøg med i alt 350 deltagere. Der kunne ikke påvises effekt.
2. En analyse offentliggjort i Journal of Substance Abuse Treatment er det desværre ikke frit tilgængeligt. Men forfatterne sammenfatter resultatet således:
   

   When well-designed clinical trials (randomized, controlled, single-blind methodologies) were used, there was no significant evidence for acupuncture being a more effective treatment than controls.

3. Tidsskriftet Evidence based Complimenteary and Alternative Medicine er positivt stemt overfor alternative behandling, og offentliggjorde en systematisk overtsigtsartikel med titlen Acupuncture for the Treatment of Opiate Addiction. Heller ikke denne kunne påvise en specifik af øreakupunktur eller andre akupunkturformer.

Evidens vedrørende øreakupunktur til behandling af andre tilstande

Mange undersøgelser handler om smertetilstande. Cochrane Instituttet har lavet en oversigt over effekt af øreakupunktur ved cancerrelaterede smerter. De kunne ikke påvise specifik effekt af øreakupunktur. Der er heller ikke overbevisende specifik effekt af akupunktur – inklusive øreakupunktur mod skuldersmerter.

Sammenfatning 

Øreakupunktur er ikke baseret på viden fra anatomi og fysiologi. Og Nogiers kortlægning af akupunkturpunkter som ovenfor beskrevet er rendyrket pseudovidenskab.

Resultaterne af de bedste kontrollerede forsøg understøtter ikke, at den effekt som opleves af patienter (og behandlere) er mere end en placeboeffekt.

Udstrakt brug af øreakupunktur i sundhedsvæsnet må betegnes som uetisk, da en påstand om, at placebobehandling har specifikke effekter er at tale usandt for patienten – Og det ændres ikke ved, at behandleren selv tror på det. Især er det problematisk at afskære patienter med misbrugsproblemer fra anden behandling begrundet i manglende samarbejde.