Kvakademisk forskning og orgasme-healing

Dette er en opdateret udgave af artikler bragt på ugeskriftet.dk og skeptica.dk

Kvakademisk forskning har til formål at bekræfte, at den alternative behandlingsform man har kastet sin kærlighed på virker. Dette er fundamentalt anderledes end akademisk forskning, som sigter mod at besvare spørgsmålet om en given behandlingsform virker eller ej.

finansloven for 2016 blev der afsat 4 millioner kroner til forskning i effekt af alternativ behandling. Denne forskning havde til formål at bygge bro mellem det konventionelle og det alternative. Midlerne kunne kun søges af patientforeninger. Og kun til projekter, hvor såvel alternative som konventionelle var repræsenterede. Derudover blev der afsat yderligere 1 million kroner til tiltag, som ikke var egentlige forskningsprojekter. De blev i stedet klattet væk på konferencer, workshops, modernisering af SRAB-hjemmesiden m.m.

En artikel i Ugeskrift for Læger beskæftigede sig med holdninger til denne bevilling.

Antropolog Helle Johannessen var utilfreds med bevillingens størrelse. Hun udtalte:”… det er ikke i nærheden af nok, hvis Danmark reelt vil have mere viden om alternativ behandling”. Denne udtalelse står i skærende kontrast til et citat fra hende bragt i Dagbladet Information: ” Al den effektforskning, der er lavet, påviser ingen specifik effekt af alternative behandlingsformer. De finder en uspecifik virkning, der kan kaldes en placebo-virkning.”

Hvis det citat er korrekt, så er det vanskeligt at se hvilken viden om effekt hun mente kunne tilvejebringes med yderligere forskningsmidler. Forskning som sigter mod at dokumentere at alternativ behandling alligevel virker (ud over placebo) er ikke akademisk forskning. Det er kvakademisk forskning. Det er ikke et synspunkt, som er enestående indenfor universitetsverdenen. Også antropolog ved Københavns Universitet Lasse Skovgaard har givet udtryk for, at når videnskaben ikke kan påvise effekt af alternativ behandling, så er det videnskaben der er noget i vejen med.

Frustration blev også udtrykt af Overlæge og professor Asbjørn Mohr Drewes. Han kritiserede, at han (og andre læger) ikke kan få del i forskningsmidlerne. Jeg gætter på, at hans interesse for at forske i effekt af alternativ behandling bunder i hans deltagelse i en række TV-udsendelser tilrettelagt af en stuntman ved navn Lasse Spang Olsen.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at han forholdt sig en anelse mere skeptisk til det han så i den forbindelse. Man kan sagtens forestille sig at en galdeblære kan ændre størrelse v.h.a. placeboakupnktur (Der resulterer i sekretion af endogene opioider, som kan påvirke opioidreceptorer i galdeblæremuskulaturen).

En stuntman er ikke en god kontrol til orgasmehealing udført af en orgasmehealer på en til lejligheden medbragt stamkunde med bind for øjnene. Det var faktisk ret nemt at se hvordan stamkunden kunne se hvad der foregik. Der var ganske rigtigt bind for øjnene. Men i nærbilleder kan man se, at der er en stor nærmest tragtformet åbning mellem bindet og næsefløjen. Den til lejligheden medbragte stamkunde behøvede således blot kigge ned langs næsen for at se om det var Spang-Olsen eller Somananda (som healeren hed) der viftede med hænderne.

En skuespiller med en ugennemsigtig papirspose indeholdende leca kugler er ikke en brugbar placebokontrol af en kinesiolog med en gennemsigtig plastpose indeholdende tørret plantemateriale.

Endelig var der en politiker, som var ganske godt tilfreds. Liselott Blixt udtalte:

” Patienterne bruger alternativ behandling. Derfor skal vi give dem en form for dokumentation [Af at det virker] – også selvom dokumentationen ikke kan blive, lige som lægerne vil have den”

Mere direkte kan det næppe siges. Når videnskaben ikke kan levere dokumentation for at et eller andet (tilsyneladende populært) alternativt gøgl virker, så må det dokumenteres på anden vis. Hun var med andre ord stolt af at kunne erstatte akademisk forskning med kvakademisk forskning.

Hvad er pengene så brugt til?

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes en oversigt over de fire projekter, som har fået støtte. Oplysningerne på hjemmesiden er yderst sparsomme, men det er hvad vi har. Lad os da prøve at overveje, om de støttede projekter har en realistisk chance for at bidrage med information, der kan bruges til at bygge broer.

1) Kræftforeningen Tidslerne fik 1.150.000 kr. til et projekt med titlen ”Validerede [spørge?] skemaers metode til forskning i alternativ behandling.

Spørgeskemaer kan være informative i nogle henseender. Men er Tidslerne mon parate til at acceptere resultater, som går imod deres forestillinger? Der er f.eks. denne spørgeskemaundersøgelse publiceret i 2013, som fandt at brystkræftpatienter der benyttede alternativ behandling havde flere depressive symptomer, end de som undlod. Eller denne som viste, at healing ikke havde gavnlige effekter hos tarmkræftpatienter m.h.t. livskvalitet, depressive symptomer, humør og søvnkvalitet.

Når jeg kigger på Tidslernes hjemmeside, så får jeg indtryk af, at foreningen ikke reelt ønsker neutral information om alternativ behandling. På forsiden skriver de ganske vist:

” I Tidslerne arbejder vi for en positiv og åben dialog mellem alternativ/komplementær behandling og det etablerede sundhedssystem – kun hvis der skabes åbenhed og gensidig forståelse, kan vi som patienter få den bedste behandling.”

Men på selv samme side bringer den et link til filmen ”De forbudte kure”. En film hvis budskab er, at konventionel behandling er rendyrket ondskab, mens en lang række absurditeter er reelle alternative behandlinger. Eller hvad med dette citat fra  hjemmesiden:

 ” Vælger du at sige nej tak til kemo og strålebehandling, er der masser af holistiske komplementære metoder og behandlinger, som kan understøtte de selvhelbredende kræfter.”

Tydeligere kan det vist ikke siges, at i Tidslernes optik betyder komplementær behandling ikke nødvendigvis komplementær i forhold til konventionel behandling. Hensigtserklæringen på forsiden lyder måske sympatisk. Men det er en forening, som åbent støtter op om at fravælge konventionel behandling, for i stedet at vælge alternativ – undertiden direkte farlig – behandling. Jeg vurderer, at risikoen for kvakademisk forskning er høj.

Foreningen er ikke kommet med tilbagemeldinger på hvad deres undersøgelse har vist.

2) Kræftens Bekæmpelse fik 1oo.ooo kr. til et projekt omkring dialog og rådgivning. Midlerne blev dels brugt på et litteraturstudie af viden om alternativ behandling.  Dels på fokusgruppeinterviews af patienter, læger, sygeplejersker og alternative behandlere. Dette skulle afdække ønsker til rådgivning og dialog. Den indhentede viden påtænktes anvendt til udarbejdelse af kursusforløb for sundhedsprofessionelle.

Et af de synlige resultater af dette projekt er hjemmesiden KABcancer.dk. Tanken var at skaffe sundhedspersonale og patienter nem adgang til information om viden omkring diverse alternative behandlingsformer. Det pointeres, at der er klar evidens for, at alternativ behandling ikke kan helbrede kræft. Og det er glimrende med så klar en udmelding.

Men der har alligevel sneget sig kvakademisk forskningsformidling ind. Man lod sig snyde af en fejlbehæftet Cochraneoversigt til at rapportere at homøopati har en mulig effekt på betændelsestilstande i munden, hudirritation ved strålebehandling samt angst. Og man angav, at der kan optræde bivirkninger ved homøopati i form af midlertidig forværrelse af symptomer eller genopblussen af tidligere symptomer – fænomener som karakteriserer ubehandlet normalforløb af talrige lidelser.

Der er ingen tvivl om, at Kræftens Bekæmpelse er skarpe på viden om kræftbiologi og – behandling. Men her synes jeg ikke de helt levede op til deres normale standard.

3)  Landsforeningen af ufrivilligt barnløse Har fik 100.000 kr. til et projekt omkring effekt af akupunktur på AMH (Anti Müllersk Hormon) og ægreserve hos kvinder med lav ægreserve.

Der er lavet en del undersøgelser af akupunkturs rolle i behandling af infertilitet. Her er en Cochrane oversigt, som fandt at akupunktur er virkningsløst i fertilitetsbehandling. Der er også et par referencer på pubmed, som specifikt går på effekt af akupunktur på AMH. På basis af den eksisterende viden er der ikke grund til at en optimistisk tro på at projektet ville påvise en gavnlig effekt. Og der er ingen afrapportering af projektet. Vi aner således ikke om undersøgelsen styrker eller svækker den allerede eksisterende evidens for akupunkturs inefektivitet m.h.t. fertilitetsbehandling.

Hvis formålet med undersøgelsen var at gøre akupunktur stueren m.h.t. fertilitetsbehandling og ikke belyse om det rent faktisk virker, så var der tale om kvakademisk forskning.

4) Scleroseforeningen fik 850.000 kr. til en undersøgelse af akupunkturs virkning på cytokin-niveauer i blodet hos patienter diagnosticeret med multipel sclerose.

De medvirkende akupunktører var til at begynde med vrangvillige med hensyn til at gennemføre det som en enkeltblindet placebokontrolleret undersøgelse (ved brug af særlige placebo nåle), men lod sig overtale. Forsøget fandt, at akupunktur ikke påvirkede cytokinniveauet, og ikke havde nogen indflydelse på patienternes livskvalitet. Så langt så godt. Men i bedste kvakademiske stil konkluderes det, at selvom forøget ikke viser gavnlig effekt af akupunktur, så beviser det ikke, at akupunktur ikke kan have en gavnlig effekt på patienter med multipel sclerose.

Det er klassisk kvakademisk tankgang, at kun positive resultater tæller i den samlede evidens.

Her er et review (ikke cochrane), som ikke fandt evidens for at akupunktur er gavnligt for sclerosepatienter. Scleroseforeningens forsøg er i overensstemmelse med reviewet, og bidrager reelt til den samlede negative evidens.

Er det realistisk at de bevilgede midler bidrager til brobygning?

Tidslerne tager fejl hvis de tror, at de konspirationsteorier og kvaksalverbehandlinger der præsenteres i f.eks. videoen om “De forbudte kure” kan gøres stuerene ved hjælp af spørgeskemaer. Hvis man blander kokage i en æblekage bliver det samlede produkt ikke bedre end æblekagen alene. Og kokagen bliver ikke mere spiselig. På samme måde gør åbenhed overfor kvaksalveri heller ikke kræftbehandling bedre. Og cancerkvaksalveri bliver ikke mere acceptabelt.

Kræftens Bekæmpelses tanker om kursusforløb rummer bestemt muligheder. Men jeg er ikke sikker på at det politiske brobygningsmål kan opfyldes. Onkologer citeres gang på gang i pressen for, at deres erfaringer er, at deres patienter ikke bliver helbredt ved hjælp af alternativ behandling – Det være sig C-vitamin, Cannabis, natriumbikarbonat og meget andet. Og Kræftens Bekæmpelse er også ganske klare i mælet m.h.t. afvisning af den type alternativ behandling.

Hvis onkologer og plejepersonale skal tilbydes oplysende kurser vdr. alternativ behandling vil det være en god idé at inddrage skeptikere med viden på området. Men det er ikke det som det nuværende folketing ønsker.

Forsøgene med akupunktur har jeg heller ikke meget tiltro til m.h.t. brobygning.

De negative resultater fra allerede udførte forsøg har i hvert fald ikke skabt tvivl hos de overbeviste. Selv et positivt resultat af de støttede forsøg ville ikke være tilstrækkeligt til at ændre den samlede negative evidens. Og hvis man kun mener at positive fund er informative, ja så der ikke tale om akademisk forskning men om kvakademisk tidsspilde