Alternativ behandling af kræft forringer overlevelseschancerne

Internettet og ugeblade er fulde af solstrålehistorier om folk som er blevet helbredt for kræft ved hjælp af alternative behandling. Men der er desværre også historier om det modsatte  i dagspressen – At folk eller deres pårørende oplever at alternative behandlere har solgt falske håb, uden nogen som helst gavn for patienten.

Der er en afgørelse fra landsretten, som siger, at alternative behandlere ikke kan dømmes for at behandle patienter for kræft. De må blot ikke reklamere med, at de kan helbrede patienterne.

Langt de fleste benytter alternativ behandling som supplement til den konventionelle behandling. Men ca. 1% af kræftpatienterne vælger helt at erstatte konventionel kræftbehandling med noget alternativt.

I det følgende vil vi se på hvad videnskaben kan fortælle os ved hjælp af systematisk opfølgning af patienter, som har valgt at erstatte konventionel behandling med alternativ behandling.

Hvis man er interesseret i at vide mere om problemerne med solstrålehistorier som bevis kan denne engelsksprogede artikel anbefales.

Systematisk opfølgning

I det følgende vil vi se på fire undersøgelser, hvor man har fulgt op på patienter, som har fået stillet en kræftdiagnose, og hvor patienterne efterfølgende har erstattet hele eller dele af den lægelige behandling med alternativ behandling. Sådanne undersøgelser er altså ikke lodtrækningsforsøg, og slet ikke blindede lodtrækningsforsøg. Men ved sygdomme som ikke (eller yderst sjældent) går i ro af sig selv som f.eks. cancer kan de alligevel godt give brugbare informationer.

Undersøgelse nr. 1

Undersøgelsen blev offentliggjort i 2006, og sammenfatningen kan læses her. Desværre skal man betale for at hente selve artiklen. Hvis man ønsker at kontrollere om denne gennemgang er korrekt (og det bør man), kan man evt. bede biblioteket om hjælp til fremskaffelse af artiklen.

Forskerne var i stand til at finde 47 patienter, som havde fået konstateret brystkræft, og som havde valgt at erstatte lægelig behandling med alternativ behandling.  Det var muligt at lave opfølgning på hvordan det sidenhen var gået for 33 af patienterne. Vi kan strengt taget ikke vide om de sidste 14 lever i bedste velgående, eller om de er døde.

Der er flere adskilte dele af lægelig behandling, som kan fravælges. Nogle fravalgte fulstændigt at blive opereret. Andre blev opereret men fravalgte efterfølgende kemoterapi og/eller strålebehandling. Der var 5 af patienterne, som i første omgang valgte alternativ behandling, men senere ønskede operation.

Man har systematisk registrering af hvordan det går patienter, som modtager lægelig behandling. Forskerne kunne derfor lave en sammenligning af forløbet hos de 47 patienter med det man ville forvente, hvis de havde modtaget standardbehandling.

Brugerne af alternativ behandling havde flere tilbagefald, og flere døde af deres sygdom sammenlignet med hvad man ville forvente hvis de havde modtaget lægelig behandling. Det berørte især patienter som havde fravalgt kirurgi, men også patienter som afstod fra supplerende kemoterapi og/eller strålebehandling. Der var ikke eneste tilfælde hvor kræftsvulsten var blevet mindre.

Undersøgelse nr. 2

Denne undersøgelse blev offentliggjort i 2011, og nogle af forskerne deltog også i undersøgelse 1 beskrevet ovenfor.

Undersøgelsesstrategien var den samme, men de havde opsporet flere patienter, og de havde en længere opfølgningsperiode.

Undersøgelsen omfatter i alt 61 patienter, hvoraf 26 fravalgte operation og 35 fravalgte supplerende Hormon-, stråle- og/eller kemobehandling.

Af de 26 patienter som fravalgte operation var der kun én, hvor svulsten ikke havde ændret størrelse. Hos de øvrige var svulsterne mediant vokset fra 2,0 cm til 7,8 cm. I artiklen vises dette foto af det mest ekstreme tilfælde.

Det oplyses i artiklen, at svulsten på diagnosetidsunktet 11 måneder tidligere målte 2 cm. I dette tilfælde havde patienten valgt at tage urtemedicin i stedet for at blive opereret.

Ved at tage højde for forskellige faktorer såsom tumorstørrelse, hormon receptor status o.s.v. er det muligt at beregne et skøn over den forventede overlevelseshyppighed. Ifølge denne beregning ville skønsmæssigt 69,5% af patienterne som fravalgt operation være i live i mindst 10 år (120 måneder) hvis de havde ladet sig behandle. Efter mediant 33 måneders opfølgningstid var kun 36,4% af disse patienter i live.

Det så lidt bedre ud for de patienter som senere lod sig operere. Efter en opfølgningstid på mediant 58 måneder var 60 % i live mod forventeligt 73,6% efter 10 år. Blandt de 35 som havde fravalgt supplerende hormon-,kemo- og/eller strålebehandling  fik de 25 tilbagefald (og heraf var 4 døde på opfølgningstidspunktet). Der var 4 ud af de 29 (13,8%) som ikke havde fået tilbagefald. Havde patienterne ladet sig behandle ville man forvente, at 74,3% af patienterne ikke ville få tilbagefald.

Undersøgelse nr. 3

Denne undersøgelse blev offentliggjort i 2012 i et tidsskrift der fokuserer på alternativ behandling. Undersøgelsen er en del af en større videnskabelig undersøgelse, som kaldes WHEL. Formålet med WHEL studiet var at undersøge kostens betydning for tilbagefald af brystkræft.

 I delundersøgelsen som vi omtaler her sammenlignede man tilbagefalds-forekomsten blandt 177 patienter som fravalgte supplerende hormon-, kemo- og/eller strålebehandling med tilsvarende patienter, som fik behandlingen. Nogle af de 177 patienter fik alternativ behandling mens andre ikke gjorde. Undersøgelsen viste følgende:

1) De som fravalgte supplerende behandling havde 90% højere risiko for tilbagefald end de som fik behandling
2) De som fravalgte supplerende behandling havde 70% højere risiko for at dø end de som fik behandling
3) Brug af alternativ behandling ændrede intet ved disse risici.

Undersøgese nr. 4

Denne undersøgelse er udført i Canada, og blev offentliggjort i 2012.

Her havde forskerne identificeret 87 patienter, som havde fravalgt operation (med eller uden forudgående kemo-/strålebehandling). De blev sammenlignet med tilsvarende patienter, som fik behandling.

Ud af de 87 patienter er det sikkert, at 50 af dem fik alternativ behandling. Det er tænkeligt, at i hvert fald nogle af de resterende 37 patienter fik alternativ behandling, men det kan vi strengt taget ikke vide.

Nogle af observationerne er sammenfattet i denne tabel:

Den viser stadiet (hvor fremskreden kræftsygdommen er) på det tidspunkt kræftdiagnosen blev stillet samt stadiet på opfølgningstidspunktet. Romertallene angiver stadiet. Jo højere desto mere fremskreden kræftsygdom.

Kræften var mere fremskreden hos 83 af patienterne. Stadiet var uændret i 4 tilfælde. Ikke i et eneste tilfælde var kræften blevet mindre fremskreden.

Forskerne har også undersøgt overlevelsen, og har kunnet konstruere denne kurve.

Den viser sammenhængen mellem procentdelen af patienterne som er i live i forhold til den tid der er gået siden de fik diagnosen. Jo højere linjen ligger, desto bedre er overlevelsen. Efter 5 år var 81,9 % af de patienter som fik lægelig behandling stadigvæk i live. Dette var kun tilfældet for 42,2 % af de patienter som havde fravalgt behandling.

Undersøgelse nr. 5

Denne undersøgelse blev offentliggjort i januar 2018. Her opsporede man 280 bryst-, prostata, lunge- og tarmkræftpatienter, som havde fravalgt konventionel behandling, og sammenlignede dem med 560 patienter med tilsvarende kræftformer/-stadier. Patienter som havde fjernspredning på diagnosetidspunktet indgik ikke i undersøgelsen. Samlet set var risikoen for at dø af sygdommen i observationsperioden 2,5 gange større for de der fravalgte konventionel behandling. Mest udtal var risikoen for patienter med brystkræft (5,68 gange større risiko). Der var ingen målbar forskel hos patienter med prostatakræft.

Hvad kan vi så lære af sådanne undersøgelser?

Selvom undersøgelserne ikke er perfekte set ud fra et videnskabeligt synspunkt, så peger systematisk opfølgning af mere end 600 patienter entydigt i samme retning:

At erstatte konventionel kræftbehandling med alternativ behandling forringer chancerne for at blive helbredt.