Hvad er en skeptiker?

Det er en udbredt misforståelse, at en skeptiker er en person, der af princip siger NEJ!!. Og det er ofte sådan betegnelsen bruges i daglig tale.

For mig (og mange andre) er skeptisisme noget helt andet. Der er stor forskel på at af princip sige NEJ!! til alt, og ikke automatisk sige JA!! til alt.

En person som fornægter gavnligheden af vacciner (og spreder misinformation omkring dem) er kort og godt en vaccinemodstander. Vaccineskeptiker er ikke et korrekt synonym. Der er simpelthen intet som kan ovebevise dem om, at de tager fejl.

Som videnskabelig skeptiker er man bevidst om, at der er mange psykologiske mekanismer, der kan overbevise os om, at virkeligheden er en anden end den man umiddelbart skulle tro. Mennesker er tilbøjelige til at tro på egne/andres erfaringer selvom der er andre mulige forklaringer. Og hjernen bearbejder indtryk, og genkender mønstre, som ikke nødvendigvis giver det sande billede af virkeligheden. Prøv f.eks. at besøge denne side med optiske illusioner. Det er netop hjernens evne til at “genkende” mønstre,som skaber de fascinerende effekter.

Videnskaben har givet os et arbejdsredskab vi kan bruge til at kompensere for den menneskelige hjernes indbyggede evne til at drage fejlslutninger. Den videnskabelige metode hjælper os med at få pålidelige svar på specifikke spørgsmål. Denne opfindelse har vist sig værdifuld såvel indenfor lægekunst som andre områder.

Som skeptiker insisterer man på, at kriterierne for hvad man accepterer og hvad man forkaster bedømmes ud fra samme kriterier. Effekten af ganske mange alternative behandlingsformer er bedømt ud fra videnskabelige kriterier. Kan man ikke påvise en specifik effekt er den mest sandsynlige tolkning, at der ikke er en specifik effekt. Eller at den tilsyneladende specifikke effekt er et resultat af hjernens evne til at genkende mønstre, som ikke er der.

Åbenhed overfor en alternativ behandlingsform kan i stedet for en ukritisk accept indeholde følgende elementer:
1) Sætte sig ind i hvad behandlingen går ud på
2) Rationalet bag behandingen og den historiske baggrund for dens opståen
3) Sammenholden af behandlingens dogmer med biologisk viden
4) Vurdering af forsøg, hvor behandlingen er testet.

Så kort fortalt: Som skeptiker stiller man krav om, at en behandlingsform har specifik dokumenterbar effekt efter de samme kriterier som alle mulige andre forhold i livet.